Skip to main content

Privatleasing

Aktuelle kampagner

Værd at vide om Privatleasing

Hvordan fungerer privatleasing?

Du vælger den bil, du ønsker at lease, fastsætter dit årlige kørselsforbrug og betaler én mindre udbetaling. Dernæst betaler du en fast månedlig ydelse for bilen, mens den er din. Når leasingperioden er ovre, afleverer du blot bilen tilbage til os. Dermed undgår du et eventuelt værditab samt besværet med at sælge en brugt bil.

Hvad er bindingsperioden?

Bindingsperioden for privatleasing er på 12 eller 36 måneder. Det betyder, at du kan skifte bil eller skille dig af med bilen hvert år eller hvert 3. år. Det er særligt en fordel, hvis dit kørselsbehov jævnligt ændrer sig, eller du ønsker at køre nyere biler oftere og eventuelt ønsker at afprøve lidt forskellige bilmodeller.

Hvem må køre bilen?

Det vil stå i din leasingkontrakt, men det vil typisk være nærmeste familie og venner.

Hvor mange kilometer kan jeg køre?

Du kan tilpasse kilometerantallet, så det passer til dine behov. Du kan vælge mellem 10.000-25.000 km årligt. Det er derfor vigtigt, at du på forhånd ved, hvor mange kilometer du kører årligt, for overstiger du det aftalte antal, skal du betale for de overkørte kilometer. Kan du på forhånd se, at du kommer til at køre mere, kan du justere aftalen sammen med os, så du får ekstra kilometer med i din pakke. Det kan betale sig at være på forkant.

Hvad koster overkørte kilometer?

Hvis du kører længere end det aftalte kilometerantal i din leasingkontrakt, koster det ekstra for de overkørte kilometer. Prisen for overkørte kilometer er forskellig fra bil til bil, men vil typisk koste ca. 1. kr. pr. kilometer.

Hvordan foregår afleveringen af bilen

Når din leasingperiode er slut, afleverer du bilen tilbage til os. Her vil bilen blive tjekket af FDM, som er en uvildig 3. part. På den måde kan du være tryg ved, at tilbageleveringen foregår neutralt og fair.

Hvad er fordelene ved at lease?

En af de mange fordele ved at lease en bil er, at du undgår uventede udgifter og evt. værditab. Vi står nemlig for garanti og al service på bilen, og du får også en lånebil stillet til rådighed, hvis du skal undvære din bil i den forbindelse. Du skal blot henvende dig til os, et autoriseret Peugeot-værksted. Herudover giver leasing dig også øget fleksibilitet. Du har friheden til at udskifte bil hvert år eller hvert 3. år. Det kan være, at dit behov ændrer sig, eller du ønsker at prøve en ny model. Når du leaser, binder du dig altså ikke i mange år frem, men kan løbende tilpasse dig dit kørselsbehov og din hverdag.

Hvad er ulemperne ved at lease?

Det kan være mindre hensigtsmæssigt for dig at lease, hvis du ikke har en ide om dit årlige kilometerbehov. For når du tegner en leasingaftale, skal du vælge det antal kilometer, der skal være inkluderet – fra 10.000-25.000 km. Og overskrider du antallet, vil du skulle betale ekstra for de overkørte kilometer. Ud over justering af kilometerantal, er det ikke muligt at foretage ændringer i aftalen.

Skal jeg lease eller købe?

Hvad der bedst kan betale sig for dig, afhænger af dine behov og præferencer. Leder du efter en kortsigtet løsning, vil leasing ofte være det rette for dig, men er du ude efter en langsigtet løsning, kan det muligvis godt betale sig for dig at købe.

Skal jeg lease eller købe?

Hvad der bedst kan betale sig for dig, afhænger af dine behov og præferencer. Leder du efter en kortsigtet løsning, vil leasing ofte være det rette for dig, men er du ude efter en langsigtet løsning, kan det muligvis godt betale sig for dig at købe.