Skip to main content

Opel præsenterer de første billeder af den nye faceliftede Corsa. Den nuværende Corsa er Danmarks fjerde bedst-sælgende minibil, så den opdaterede Corsa har en stor arv at løfte. Opdatereret med Opels signatur Vizor grill, helt ny software, ny teknologi og nye drivlinjer, er den lille tysker klar til endnu engang at erobre de danske landeveje.

Design

I trafikken kan den nye Opel kendes på den karakteristiske Opel Vizor front, som Corsa som den sidste af Opels modeller har fået tilføjet. Det vandrette sorte element, der er inspireret af tidligere tiders Opel modeller, samler fronten i ét vandret element, der får fronten til at fremstå bredere i sit udtryk. Bagenden prydes af “Corsa” skrevet med store bogstaver på midten af bagsmækken. Derudover tilføjes farven grafik grey til Corsa-farvepaletten.

Interiøret er også blevet frisket op. Corsa har fået nyt rat, ny gearvælger og nye mønstre på sæderne. Den største nyhed både visuelt og teknisk er dog det fuldt digitale cockpit og nye infotainmentsystem.

Nyt cockpit design

Corsa har fået ny digital brugerflade. Skærmene bag rat og på midterkonsol er blevet opdateret med højere opløsning, hurtigere processorer, ny grafik, AI- egenskaber og frem for alt helt ny brugeroplevelse. Resultatet er et cockpit, der både kan specificeres efter brugerens præferencer, men også indrette sig efter situation og behov. Systemet har ”Hey Opel” stemmestyring, over-the-air opdateringer og på varianter med 10” touch farveskærm i midterkonsollen, er bilen også udstyret med navigation. Corsa kommer med mulighed for Apple CarPlay og Android Auto samt opladning – alt sammen trådløst.

En Opel specialitet: Intelli-Lux LED® matrix lys nu med 14 LED enheder

Opel sætter en ære i at introducere avanceret og ny teknologi i de mindre modeller. Dette var også tilfældet tilbage i 2019, da den nuværende Corsa blev introduceret. Den kom som den første bil i mini-segmentet med de avancerede blændfri LED matrix lys. Dengang bestod de avancerede forlygter af 8 LED-enheder – på den nye Corsa er de opgraderet til 14 LED-enheder.

Corsa har en række assistentsystemer installeret. Den er blandt andet udstyret med et nyt højt opløseligt panorama bakkamera, adaptiv fartpilot samt avanceret kollisionsalarm med automatisk nødbremse og fodgængeralarm.

Kilde: Opel.dk