OVERBLIK

Kia Stinger

KONTAKT EN RÅDGIVER

Design

Sportslige køreoplevelser

Den nye KIA Stinger er dybt forankret i hjertet hos ægte bilentusiaster. Hver eneste linje giver et hint om den klassiske Gran Turismo-ånd – fra den lave motorhjelm og kabine til bilens muskuløse fremtoning. Det imponerende 5-dørs fastback-design har en umiskendelig profil, der afslører bilens hæsblæsende præstationer.

Et betagende design

Et fantastisk design handler om de rette proportioner og den rette balance. Den nye KIA Stinger mestrer den kombination med sin lange motorhjelm med kort overhæng foran, den lange akselafstand og den lavt placerede kabine. De brede skulderlinjer smelter sammen og danner en stram bagende med en diffusor i sort højglans, som øger aerodynamikken.

Stilrent kabinedesign

Enkel, men eksklusiv – den nye KIA Stinger imponerer med en kabine, der byder på runde flyinspirerede luftdyser, instrumenter med metalindfatning og dekorlister i satinkrom. Du kan suge alle detaljerne i den raffinerede kabine til dig fra det lavt placerede førersæde – materialer i høj kvalitet, moderne indtræk og kontrastsyninger.

Komfort i særklasse

Din komfort er vores højeste prioritet. Derfor er den nye Stinger designet med den optimale førerposition. Nyd godt af fremragende sidestøtte i det elektrisk indstillelige sportsførersæde. Alle personer i bilen føler sig tilfredse og trygge i de opvarmede (for og bagsæder) og ventilerede forsæder.

KOMFORT

En GT med masser af plads

En klar fordel ved denne fastbacks lange akselafstand: den rummelige kabine. Der er rigelig plads til at du og op til fire passagerer kan slappe af og nyde køreturen i det indbydende stilrene interiør. Det rummelige bagagerum har en kapacitet på 406 l. Hvis du skal medbringe lange genstande eller ekstra bagage, kan du bare klappe 60:40-splitbagsædet.

Smart elektrisk bagklap

Har du hænderne fulde? Med den smarte elektriske bagklap er det nemt at læsse din fastback. Du kan beholde nøglerne i lommen eller tasken, for bagklappen åbner automatisk, når du nærmer dig den nye KIA Stingers bagende.

INTELLIGENTE
LØSNINGER

Alting i dit synsfelt

Når du sidder i førersædet, har du adgang til alle vigtige informationer takket være supervision-instrumentenheden i instrumentpanelet, hvor det er omgivet af omdrejningstælleren og speedometeret. Med head up-displayet, som projicerer vigtige køreinformationer på forruden, kan du altid holde øjnene på vejen.

Altid opkoblet

KIAs Connected Services med teknologi fra TomTom leverer navigation på et helt nyt niveau.1,2Hold kontakten, og få adgang til flere informationer end nogensinde før på den 8” flydende touchscreen. multimediesystemet understøtter desuden Android Auto™ og Apple CarPlay™.3,4 Hold forbindelsen ved lige, og nyd din yndlingsmusik – alt sammen mens du holder fokus på vejen forude.

Around View Monitor

Det intuitive Around View Monitor-system (AVM) (modelafhængigt udstyr) med parkeringshjælp kombinerer fire vidvinkelbilleder fra kameraer, der er placeret forrest, bagest og på siderne af den nye KIA Stinger. Resultatet: Et godt overblik over området omkring bilen i fugleperspektiv, når du eksempelvis skal parkere eller kører med hastigheder under 20 km/h.

Harman Kardon® Premium-Soundsystem

Nyd en lyd i verdensklasse med Harmon Kardon®®-soundsystemet med 15 højttalere og en effekt på 720 W. Gemt væk under forsæderne: KIAs første subwoofer under sæderne. Clari-Fi™-teknologi optimerer den digitale lydoplevelse med det nyeste inden for QuantumLogic™-surroundsound-teknologi, som leverer en autentisk, raffineret flerdimensionel lydkulisse i hele kabinen.5

TEKNOLOGI &
SIKKERHED

Intelligent fartpilot (SCC)

Den intelligente fartpilot (SCC) anvender en radarsensor til at overvåge afstanden til det forankørende køretøj. Hvis køretøjet foran sætter farten op, accelererer din bil op til den valgte hastighed eller holder den forudindstillede afstand, som kan vælges i fire trin. Hvis køretøjet foran sænker farten, og den forudindstillede afstand ikke kan opretholdes, reducerer systemet hastigheden – om nødvendigt indtil bilen holder helt stille.

Træthedsregistrering (DAW)

Ved at overvåge bilens og førerens adfærd registrerer systemet det, hvis du mister koncentrationen under kørsel. Hvis det er tid til at holde pause, advarer systemet føreren med en advarselslyd og et symbol i instrumentenheden.

Vognbaneassistent (LKAS)

Hvis din nye KIA Stinger utilsigtet begynder at forlade vognbanen, advarer vognbaneassistenten (LKAS) dig med en advarselslyd og en visuel advarsel. Og systemet styrer endda bilen tilbage til den oprindelige position, hvis det er nødvendigt.

Intelligent hastighedsadvarsel (SLIF)

Den intelligente hastighedsadvarsel (SLIF) hjælper dig med at overholde hastighedsgrænserne. Ved hjælp af et kamera på forruden læser systemet hastighedsgrænser og overhalingsforbud og viser informationerne på navigationssystemets skærm og i instrumentenheden.

Automatisk nødbremse (FCA)

Frontassistent til undgåelse af kollisioner (FCA) bruger kamera- og radardata til at registrere køretøjer eller fodgængere i Stingers kørselsretning og griber ind for at undgå eller reducere effekten af en potentiel kollision. Hvis systemet registrerer en risiko for en kollision, advarer det føreren, og det kan endda selv bremse bilen automatisk for at minimere potentielle skader.7

Fjernlysassisten (HBA)

Når du kører med tændt fjernlys, registrerer fjernlysassistenten (HBA) modkørende køretøjer, og systemet blænder automatisk ned. På den måde undgår du at blænde modkørende trafikanter – uden overhovedet at tænke på det.

HENVEND DIG VEDR. DENNE BIL

DET MED SMÅT

Der kan forekomme billeder som indeholder kombinationer og produkter som ikke er til salg hos danske Kia forhandlere, herunder Erling Høi-Nielsen A/S. De viste modeller kan være vist med monteret ekstraudstyr. Priser er inkl. levering.

(1) Kia’s Connected Services
Serviceydelserne er uden omkostninger i 7 år, efter at navigationssystemet første gang har oprettet forbindelse til det mobile netværk.

(2) TomTom-tjeneste til advarsel om fotofælder
De fleste regeringer og lokale myndigheder er enige om, at TomTom-tjenesten til advarsel om fotofælder gør kørslen mere sikker. Hos TomTom overholder man gældende lovgivning i de enkelte lande og tilpasser sig om nødvendigt til deres praksis. Klik her for at se de generelle bestemmelser

(3) Android Auto™ og Apple CarPlay™
Den nye KIA Stinger er kompatibel med Apple CarPlay™ og Android Auto™. Android Auto™ er konstrueret til at fungere med Android-telefoner med Lollipop 5.0 eller nyere. Apple CarPlay™ er tilgængelig til iPhone 5 eller nyere. Begge systemer har stemmebetjening, så føreren hele tiden kan holde hænderne på rattet og øjnene på vejen. Apple CarPlay™ er et registreret varemærke tilhørende Apple Inc. Android Auto™ og andre mærker er registrerede varemærker tilhørende Google Inc.

(4) Der kræves en smartphone med dataabonnement for at aktivere disse services.

(5) Clari Fi™-teknologi
Harmon Kardon® -soundsystemet omfatter Clari Fi™-teknologi. Der mistes digitale informationer, når filer komprimeres til mp3-format. Clari Fi™-teknologien hjælper med at genoprette de mistede høje/lave musiktoner og forbedrer musikkvaliteten.

(6) DRIVE WiSE-teknologier
DRIVE WiSE-teknologier er assistentsystemer og fritager ikke føreren fra hans eller hendes ansvar for sikker betjening af bilen til enhver tid. Føreren skal stadig tilpasse sin kørestil til vedkommendes personlige køreevner, lovgivningen og de generelle vej- og trafikforhold. Drive Wise-teknologierne er ikke konstrueret til selv at køre bilen. Se instruktionsbogen for yderligere informationer.

(7) Frontassistent til undgåelse af kollisioner (FCA)
Frontassistenten til undgåelse af kollisioner (FCA) er et assistentsystem og fritager ikke føreren fra hans eller hendes ansvar for sikker betjening af bilen til enhver tid. Føreren skal stadig tilpasse sin kørestil til vedkommendes personlige køreevner, lovgivningen og de generelle vej- og trafikforhold. FCA er ikke konstrueret til selv at køre bilen. Se instruktionsbogen for yderligere informationer.

(8) KIA’s 7 års/150.000 km fabriksgaranti
Gælder i alle EU-lande (plus Norge, Schweiz, Island og Gibraltar) i henhold til lokale vilkår og betingelser.

(9) 7 års kortopdateringer
Som en del af vores omfattende kvalitetsløfte tilbydes der én kortopdateringer om året til alle nye KIA modeller med fabriksmonteret navigationssystem. Et unikt tilbud, der betyder, at dit navigationssystem altid er opdateret.

Programmet gælder kun nye KIA biler med fabriksmonteret navigationssystem købt efter den 28. februar 2013. Programmet med 7 års kortopdatering består af seks kortopdateringer (en gang årligt), da KIA biler allerede fra fabrikken leveres med det nyeste kortmateriale. Garantien på navigationssystemet påvirkes ikke som følge af dette program. KIA bærer ikke ansvaret for kvaliteten af de kortdata, som kommer fra kortdataleverandøren.

© 2020 Erling Høi-Nielsen